Tandfyldninger

 

 

 

Tandfyldninger

Siden 1. oktober 2008 er det ikke længere tilladt at benytte sølvamalgam til fyldninger.

Det er besluttet af sundhedsstyrelsen for at nedsætte forbrugen af kviksølv. Det skyldtes ikke at der er registreret nogen væsentlig sundhedsrisiko ved at have sølvamalgamfyldninger, men er et ønske om at reducere brugen af kviksølv.

Slut med sølvfyldninger

Du kan læse mange meninger om sølvamalgamfyldninger på nettet, men der er foretaget flere videnskabelige undersøgelser og ingen har endnu afsløret en sundhedsrisiko ved at have selv mange sølvamalgamfyldninger. Vi begynder derfor ikke at udskife dine gamle fyldninger, medmindre der en anden indikation herfor.

Ifølge retningslinierne fra sundhedsstyrelsen, må vi i særlige tilfælde bruge sølvamalgam, dette være reparationer af eksisterende og ellers velfungerende sølvamalgam fyldninger, eller hvor anatomiske forhold ikke tillader optimale forhold for anlæggelse af plast - her tænkes primært på at området skal holdes fri for spyt.

Nye tandfyldninger i plast

Vi bruger derfor primært plast. Plast kan stort set bruges til alle typer huller, men ved store destruktioner kan det blive nødvendigt med en krone. Vi vil altid give dig et sagligt bud på, hvilket materiale der er bedst i lige præcis dit tilfælde.

Gode plastfyldninger

De plast materialer vi bruger i dag har så gode egenskaber at vi kan gøre dem næsten usynlige, så du ikke kan se forskel på fyldningen og den rigtige tand. Plasten har den gode egenskab at vi kan lime fyldningen til tanden.

Tandfyldninger i den rigtige pasform

Plast i sig selv har en kemisk binding til tanden, men denne forstærker vi ved brug af specielt fremstillet lim. Først bores tanden til, herefter ætser vi overfladen med en svag syre, herefter påføres den første lim. Overskuddet blæses væk og den næste lim påføres og aktiveres ved hjælp af en speciel lampe, der afgiver et blåt lys.

Plastfyldninger i den rigtige farve

Nu begynder vi opbygningen af din tand i plast. Vi har 12 forskellige nuancer at vælge imellem og ved at kombinere dem, kan vi efterligne netop farven på dine tænder.

Når plasten er gennemhærdet med lampen og vi har tilpasset form og højde, er den klar til brug. Vær dog opmærksom på at man aldrig må spise noget, hvis man er bedøvet, da man ikke kan mærke, hvis man bider sig i kind eller tunge.