|
Din kost har stor betydning for din tandsundhed. Spiser man rimeligt varieret, kan man trygt springe dette afsnit over. Der er dog visse ting, man alligevel skal tænke over i sin dagligdag: Sukker i kaffen, antal sodavand, hvilken type slik og hvor meget, klæbrige fødevarer (kiks, kager, m.m.) og ikke for meget sur frugt om dagen.
Man skal huske på, at sukker i sig selv ikke er noget problem - kun i samspil med bakterier. Men jo mere sukker man spiser, jo større er sandsynligheden for, at det når frem til de bakterier, der er på tænderne. Mundhulen indholder bakterier, og jo flere belægninger du har på tænderne, desto flere bakterier sidder der. Her vil grøntsager og andre grove fødevarer modvirke dannelse af belægninger på tænderne, mens de klæberige ting omgående sætter sig fast på tænderne og giver grobund for bakterierne. Rigtig ernæring er en forudsætning for, at din krop får den energi og de vitaminer, der skal til for at opretholde et godt immunforsvar. Er du i tvivl om hvorvidt din kost indeholder enkelte ting der måske kunne være med til at øge din risiko for caries, så tag endelig en snak med os. |