|
Forudsætningen for at bevare et sundt og velfungerende tandsæt igennem hele livet er en omhyggelig og systematisk rengøring af tænder og tandmellemrum mindst 2 gange om dagen. Din tandbørste kan ikke nå ind imellem tænderne, derfor skal du supplere din børstning med brug af enten tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster. Tandlægen eller tandplejeren vil instruere dig i, hvilken metode og hvilke hjælpemidler der er bedst for dig.
Føler du selv, at du har svært ved at komme til bestemte steder, eller er du i tvivl om, du er grundig nok, så sig til. Det er vores mål, at du opnår det bedst mulige resultat af din hjemmetandpleje. Der er dog ting som gælder generelt: Brug en blød eller medium tandbørste - aldrig hård. Brug ikke for mange kræfter på din tandbørstning. Brug små cirkulære bevægelser,så du føler, at tandbørstehårene kommer ind overalt. Suppler tandbørstningen med rensning af dine mellemrum, mens du stadig har tandpasta i munden. Der er ingen generelle anbefalinger med henblik på valg af tandpasta. hvis du har problemer med, at du tit får after/blister, skal du undgå tandpasta med stoffet natrium-lauryl-sulfate eller sodium-lauryl-sulfate. |