Ligesom caries er det også bakterier, der er synderen i udviklingen af tandkødsbetændelse og parodontose. Forskellen på disse to er, at tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse, der endnu ikke har beskadiget tandrodens fibre og kæbeknoglen, som tænderne sidder fast i. Ved parodontose er der imidlertid sket en nedbrydning af dette fæste, således at tænderne bliver løse. Ubehandlet parodontose kan således føre til tab af tænder. Man kan sige, at tandkødsbetændelse er et forstadium til parodontose, hvorfor man skal være meget opmærksom på blødninger fra tandkødet, lige så snart det opstår.

Parodontosen mærker man oftest slet ikke. Betændelse mærkes mest, når den er lukket inde f.eks. som i en byld. Så snart bylden punkteres, går smerten over. Ved parodontose kan man opleve at få en tandkødsbyld, men det er sjældent, og derfor mærker man også sjældent, hvis man har parodontose. Der er dog andre tegn på at man har parodontose: Blødning, pus eller løse tænder (mere end 1mm fra side til side). Parodontose opdages på røntgenbilleder, eller når han måler dybden af tandkødslommerne. Lommen mellem tandkød og tand må maksimalt være 3 mm dyb, men ved parodontose er den dybere, og der er blødning fra lommen. Parodontose er en af de mest udbredte sygdomme i Danmark. Som tidligere nævnt skyldes sygdommen primært bakterier, men der er også andre faktorer, der indvirker på, hvor kraftig ens parodontose bliver, og hvor hurtigt den udvikles. Det er ikke alle årsager der er kortlagt endnu, men vi ved at rygning er den mest betydningsfulde!

Parodontose kan også påvirke resten af kroppen. Nyere undersøgelser viser at parodontose har indflydelse på almene sygdomme som hjerte-kar-lidelser og diabetes type II.

Derfor yder vi en meget målrettet indsats for at diagnosticere og behandle tandkødsbetændelse og parodontose på et så tidligt stadium som muligt.
 
Se mere under behandlinger.
Se hvad du selv kan gøre for at undgå problemer under afsnittet om hjemmetandpleje.