Print
Sitemap
Tandlægerne Sjælør Boulevard - Tandlæge København

Nyheder


Topkarakter
: Vi er den bedst bedømte tandlæge i København. Se hvad vores patienter mener om os:
bedoemmelse.dk

Ny teknologi: Vi har nu cad/cam teknologi på klinikken, så vi kan fremstille porcelænskroner og fyldninger, mens du venter - se mere på vores facebook profil

Mere ny teknologi:
Vi kan nu digitalt scanne dit bid for at afsløre om dit bid er i balance.

Online booking - du kan nu booke dit tandeftersyn online - dog ikke akut-tider eller tider til behandling.

Akupunktur - vi bruger dagligt akupunktur til at reducere gener ved tandrensning, ligesom det også reducerer tandlægeskræk

Laser-behandling - vi kan nu tilbyde laserbehandling på vores tandklinik. Udover at vi bruger den i forbindelse med vores traditionelle behandling, kan vi nu også behandle blister og forkølelsessår. Forkølelsessår skal behandles inden for de første 48 timer.

Kommende kurser:
Sommerferie





                                        Klik her

Implantater

Implantater anvendes til erstatning af mistede tænder. Det er en gennemtestet og sikker behandling, men kræver efter uddannelse af tandlægen. Behandlingen foregå ved en enkel operation, hvor en steril titanium cylinder sættes ned i kæbebenet. Når implantatet er vokset fast, har den samme funktion som den tandrod, man har mistet. Implantatet forsynes med en porcelænskrone, og man har nu en tand, som er ligeså så smuk, og som sidder ligeså godt fast, som en naturlig tand.
Nye undersøgelser viser, at 98 % af de implantater, som blev sat i for 10 år siden, stadig sidder fast. Det er en meget høj succesrate. Der ses mindst succes på rygere og diabetes type 2.
Implantater kan bruges til erstatning af en enkelt tand, til fremstilling af broer fra 3 til 12 tænder eller til forankring af helproteser, så disse sidder meget bedre fast.
Succesen ved behandlingen afhænger primært af en grundig forundersøgelse og planlægning. Vi tager derfor nogle røntgenbilleder, så vi blandt andet kan vurdere, om der er knogle nok. Det er helt essentielt, at der er nok knogle som vi kan forankre implantatet i, er dette ikke tilfældet kan det være nødvendigt at opbygge knoglen før man sætter implantatet i.
Mens forberedelserne til indgrebet er meget tidskrævende, idet sterilitet er den vigtigste forudsætning for et godt resultat, er selve indgrebet ret simpelt. Det foretages i almindelig lokalbedøvelse, og der er næsten aldrig smerter bagefter. Implantatet skal hele i mindst 12 uger, før der kan sættes en krone på. Kronebehandlingen foretages i 2 besøg med en uges mellemrum.
 
Implantater er desværre en meget dyr behandling. Vi har valgt at bruge et af de ældste og mest gennemprøvede systemer, men det er også et af de dyreste. Der er kommet flere kopi produkter på markedet, men der har været rapporteret en højere fejl procent hos disse. Vi har derfor valgt, at når der skal laves en så eksklusiv behandling, går vi ikke på kompromis med kvaliteten.
 
Der hvor implantater virkelig kan gøre en stor forskel er ved løse og ustabile underkæbeproteser. Ved hjælp af 2 implantater kommer protesen til at sidde så fast og fungere så godt, at man nu er i stand til at tygge rugbrød og bøffer – ja, selv bide af et æble. Det giver en helt anden livskvalitet for de patienter, som ellers kæmper med en løs protese.

 
Tandlægerne Sjælør Boulevard - Den bedst bedømte tandlæge København
Sjælør Boulevard 27B | 2450 København SV
Telefon: 3646 1224 | mail: info@tand-klinikken.dk

ÅBNINGSTIDER
Mandag 08:00 til 17:30
Tirsdag 08:00 til 17:30
Onsdag 08:00 til 16:30
Torsdag 08:00 til 17:30
Fredag 08:00 til 15:30