|
Parodontose (PA) er kendetegnet ved blødning fra tandkødet,fordybede tandkødslommer og tab knoglestøtte. PA er forårsaget af bakterier som ødelægger den knogle og de fibre, der holder tanden fast. Når man har tandsten er det sværer at børste sine tænder ordentligt. Tandsten øger derfor risikoen for PA. Alle undersøgelser peger på at rygning er den største årsag til forværring af PA. Arvelighed spiller en mindre rolle. Almen sygdomme som sukkersyge og hjerte-kar-lidelser, er også medvirkende til udvikling af PA, men PA kan også være med til af forværre almen sygdommene.
Vi gør derfor meget ud af at forebygge og behandle PA, da det kan medføre at du mister dine tænder, samt påvirke dit almene helbred. De fleste tilfælde kan behandles ved at rense i tandkødslommerne. Dette udføres med ultralyd og håndinstrument. Det er nogle gange nødvendigt med bedøvelse, enten med lokalbedøvelse eller akupunktur. I nogle tilfælde vil vi supplere vores behandling med laser, der desinficere tandkødslommerne.
Er tandkødslommerne så dybe, at vi ikke kan komme til at rense grundigt på almindelig vis, anbefaler vi en mindre tandkødsoperationt. Det er ikke noget stort indgreb. Der lægges et snit i tandkødet, så man kan løfte det til side og man får fuldt overblik over tandrødderne. Så renses rodoverfladen og betændelsesvævet fjernes. Herefter sys tandkødet sammen igen. Herved sikrer vi os, at alle tandsten er væk, og at tandkødet får de bedste betingelser for at hele igen. Det foregår i lokalbedøvelse, og der er sjældent komplikationer eller smerter bagefter. Vi skærer ikke længere tandkød væk, men tandkødet kan efter en operation godt trække sig lidt tilbage, men når vi anbefaler operation er det for at redde tanden. Har du PA, rådgiver vi om optimal hjemmetandpleje, kost og rygning, samt hvordan vi sammen gør dig parodontose fri. Det er vigtigt at understrege at vi kun kan hjælpe dig, så længe du selv gør et kæmpe arbejde der hjemme. Det betyder ekstra tid med tandbørsten, tandstikker, tandtråd, mellemrumsbørster eller hvad der passer til dine tænder. De bakterier der forårsager PA - har vi naturligt i munden, så du skal hverdag sørger for at holde dine tænder rene, så den naturlige bakterieflora ikke vokser og bliver sygdomsfremkaldene. Du bør ligeledes altid overveje rygestop hvis du har parodontose. Vi hjælper gerne med rådd og vejledning om rygestop. Vi tilbyder ikke operation til patienter der ikke har optimal hjemmetandpleje og vi anbefaler rygestop før operation.
Parodontose er den mest udbredte sygdom i Danmark. 80% over 40år, vil på et tidspunkt få sygdommen, enten som et mild tilfælde eller med tandtab til følge. Ca 8% af befolkningen bliver ramt af en meget aggressiv form, hvor de tiltrods for optimal mundhygiejne vil have en svær parodontose. Der er desværre ingen særlige offentlige tilskud til denne udsatte gruppe. |